Rulleskøjtesport

Rulleskøjtesport omfatter følgende discipliner:
Skaterhockey
Skaterhockey er et hurtigt spil, der minder meget om ishockey. Kropskontakt er tilladt, men til forskel fra ishockey spilles der ikke med puck, men med en forholdsvis tung bold. Skaterhockey spilles på rulleskøjter med stav og bold på en bane på normalt 20x40 meter med målmand og 4 udespiller. Der kan dog indendørs godt spilles på baner op til 30x60 meter.
Inlinehockey
Inlinehockey er i modsætning til skaterhockey uden kropskontakt. Der spilles på stor bane 30x60 meter typisk på gulvet i en ishockeyhal. Der spilles med puck.
Hurtigløb på rulleskøjter (speed skating)
Der er forskellige konkurrencetyper inden for hurtigløb på rulleskøjter: Individuelle løb og holdløb mod uret, eliminationsløb, distance- og udholdenhedsløb, stafet, etape- og forfølgelsesløb. Disse konkurrencer er åbne for både mænd og kvinder, og der afholdes verdensmesterskaber hvert år.
Banen kan være inden- eller udendørs, men skal i alle tilfælde være mellem 125 og 400 m lang. Visse baner med hældende kurver er mellem 125 og 250 m lange.
Rulleskøjtekunstløb
Rulleskøjtekunstløb dækker over disciplinerne figurløb, friløb, dans, solodans, parløb, 4-gruppeløb, show og formationsløb. Stort set de samme discipliner, som du kender fra isskøjtekunst-løb.
Rulleskøjtekunstløb udføres tradionelt på quads - altså side-by-side skøjter. Men gennem de sidste par år er kunstløb også praktiseret på in-linere, som er specielt fremstillet.
Rulleskøjtekunstløb løbes fortrinsvis indendørs i håndholdhaller. Specielt i Danmark. I udlandet, hvor sporten er mere forekommen, findes der mange og deciderede rulleskøjtehaller. Andre gulvbe-lægninger som beton, fast træ, terrasso mm. findes også.
Arealet til sololøb, parløb, gruppeløb og dans skal være rektangulært. Arealet skal forsynes med mindst 2 x 3 grundcirkler på 6 m og 5 m i diameter samt øjefigurer med en diameter på 2,4 m, alle sammenhængende. Ringene skal have en liniebredde på 0,02 m i en farve, der afviger fra underla-get. Længden af bredden kan svinge fra minimum 40 m til maksimum 60 m. Bredden kan svinge fra 20 m til 30 m.
- Skaterhockey
- Banen
- Pitchdiagram
- Speedskating
- BanenCIA Reglement part A Competition Rules
- Indendørs baneMetode til opmåling af indendørs bane
- Værktøjer
- Til top




