Motorcykelsport

BMX-racing

BMX (Bicycle Moto Cross) køres på specielle cykler uden motor. Baneanlægget der konkurreres på har et arealbehov for ca. 5.000-6000 m2. Ved anlæg af banen fjerner man eventuel muld, der hvor selve banelegemet skal være, udlægger fyld til startrampe, forhindringer og eventuelle oplagte sving. Derefter udlægges 5-10 cm stabilgrus, der forsynes med et slidlag bestående af stabilgrus, tennisgrus eller stenmel. Det er en fordel, at banelegemet er hævet over evt. græsniveau, man kan derved spare en del afmærkning, og man undgår vand på banen. Øvrige markeringer foretages med løse eller nedgravede dæk.

Roadracing

Løbene afvikles på lukkede baner. Under træningen i dagene op til et løb har kørerne mulighed for at lære banen at kende og indstille motorcyklerne. Lørdagen inden løbet afvikles to kvalifikations-kørsler på en time hver for at fastlægge kørernes startposition til løbet. De hurtigste kørere starter forrest. Løbet køres om søndagen, hvor kørerne indtager startpositioner efter deres kvalifikationsti-der. De kører en eller to opvarmningsomgange i formation, inden de indtager startpladserne med motorerne kørende. Løbsledelsen giver startsignalet, en rød lampe efterfulgt af en grøn. Løbene kræver stor udholdenhed af kørerne, da løbene varer mellem 20 og 30 min.

Motocross

Motocross er en meget udfordrende og spektakulær konkurrenceform med stor fart, mange sving og hop, som afholdes på en bane anlagt i naturen. En bane, som indeholder stejle skråninger, bakker, mange bump, pukler, huller og svære forhindringer. Supercross køres på en kunstigt anlagt bane, somme tider indendørs, som er bygget op af en blanding af sand og ler og med forhindringer, der giver meget høje hop. Det enkelte løb startes med grupper på 25 kørere, og vinderen er den, der kommer først over mållinien. Verdensmesterskaberne i motocross og supercross omfatter 16 løb hver, og der gives point til de første 15 i mål. Verdensmester i hver kategori er den kører (eller det hold i sidevognsklassen), der har samlet flest point efter de 16 løb.

Trial

Dette er en konkurrenceform, hvor der lægges mere vægt på kørerens færdigheder, koncentration og balance end på stor fart. Kørerne, eller holdene ved sidevognsløb, skal gennemkøre en meget svært fremkommelig og ujævn rute enten udendørs i terrænet eller på specielt anlagte indendørs baner. Banen er opdelt i 15 sektioner, som hver højst må være 60 m lange, og køreren skal passere dem i en bestemt rækkefølge. Hvis han sætter foden i jorden, får han/hun strafpoint. Hvis nogen del af kørerens krop eller motorcyklen (udover dæk, fodstøtte, motorblok, eller dele, som stikker ud fra motorblokken) rører jorden eller nogen forhindring f.eks. et træ, en træstub eller klippefremspring, svarer det til at køreren sætter foden på jorden. Der trækkes lod om startrækkefølgen, og der må kun være en kører ad gangen i hver sektion. Vinder er den kører, som får færrest strafpoint.

Speedway

Speedway køres på specielle motorcykler på anlagte rundbaner af forskellig størrelse og sværheds-grad. Ved VM og EM konkurreres der både individuelt og for hold, hvorimod der i de nationale ligaer konkurreres for hold. Et hold består af 4 kørere og en reserve. Konkurrencen gennemføres sædvanligvis i 20 heat a 4 omgange, og der deltager 4 kørere i hvert heat.