Karate

Selv om reglerne varierer fra organisation til organisation, er der tre grundlæggende former for konkurrence: Gennembrydningsteknik (tameshi-wari), simuleret kamp mod en eller flere tænkte angribere (kata) og sparring (shiai eller kumite).

I visse former for karate, f.eks. Kyokushinkai, er gennembrydning meget populært, medens andre former slet ikke bruger det. Ved gennembrydningsdemonstrationer bruger udøverne planker af træ, cementblokke, is etc. Disse konkurrencer er individuelle.

I en kata-demonstration udfører deltageren en serie koreograferede kampteknikker. Ved bedømmelsen af udøverens kunnen vurderer dommerne teknisk præcision, forståelse for bevægelserne, åndedræt, styrke, koordination, rytme, balance og koncentration. Konkurrencerne er individuelle eller for hold. I holdkonkurrencerne skal deltagerne udføre deres bevægelser så synkront som muligt.

Karatekampe varer normalt 1-3 min. Modstanderne bukker for hinanden, og kampen begynder. Som regel skal slag standse lige inden de rammer modstanderens krop, men i visse kampformer er kontakt tilladt, bl.a. i semi-contact, full contact, fighting karate og kenkakarate. Slag mod skridt, hals, rygrad, tindinger og baghoved er altid forbudt. I visse konkurrencer er målet for udøveren at udvise en perfekt og kontrolleret teknik, som kombinerer nøjagtige positioner, præcision, kraft, rytme og korrekt holdning. Hvis det lykkes for udøveren, får han et point, som kaldes ippon. Den første deltager, der når to point, er vinder, eller hvis tiden er udløbet, den der har flest point. En kamp kan standses inden to point, eller før tiden er udløbet, hvis en af deltagerne forlader måtten eller ikke kan fortsætte som følge af et slag, han/hun har fået.

Links
Dansk Karate Forbund
Regler for kamparealerklik "download" og derefter "WKF-regler - Internationale kampregler" appendix 5 og 6.
Værktøjer
Til top

Site developed by Klestrup partners