Hockey

Hockey er et boldspil, der udkæmpes på en græsbane eller kunstgræsbane mellem to hold på hver 11 spillere. Spillerne er forsynet med træstokke, som anvendes til at spille bolden med. To hold kæmper mod hinanden ved at spille to halvlege a 35 min. med 5 eller 10 min. pause. Ved hjælp af stokkene forsøger spillerne at få bolden ind i modstandernes mål. Hvert hold har en målmand og fem udskiftningsspillere, som når som helst kan sættes ind, undtagen ved straffehjørne. Spillerne må kun bruge stokkenes forside, de må ikke spille bolde, der befinder sig over skulderhøjde, og de må ikke tage del i spillet uden at have deres egen stok i hånden.

Halhockey spilles i vinterhalvåret mellem to hold på hver 12 spillere, hvoraf 6 er på banen ad gangen. Kamptiden er på 2 x 20 minutter med en halvlegspause på 5 min.

Værktøjer
Til top

Site developed by Klestrup partners