Håndbold

Et håndboldhold består af syv spillere og syv udskiftningsspillere, og der må udskiftes ubegrænset under hele kampen. Spillet går ud på at score flere mål end modstanderen. Der spilles 2 x 30 minutter med 10 eller 15 min. pause imellem. Dommeren kan lægge tid til i tilfælde af spillerskader eller gener på spillepladsen. Det er tilladt at kaste, slå, støde eller gribe bolden med alle kropsdele fra knæene og opefter. En spiller må ikke holde på bolden i mere end tre sekunder eller tage mere end tre skridt uden at studse bolden i gulvet eller aflevere den. Kun målmanden har ret til at opholde sig i målfeltet (inden for 6-meterlinjen).
Spillet startes fra midten af banen af det hold, der vinder lodtrækningen. Når bolden gives op, må ingen modstandere være nærmere end tre meter fra bolden, og alle spillere skal befinde sig på egen banehalvdel. Efter at der er scoret mål, gives bolden op fra midten af det hold, der er scoret imod.
Minihåndbold spilles i aldersgruppen indtil 9 år på en mindre bane. Såvel bolden som målene er mindre end for almindelig håndbold. I minihåndbold spilles der også med 1 målvogter og seks markspillere. Er banen mindre end 10 x 20 m, spilles der dog kun med 5 markspillere.
Belysning: Der henvises til DS/EN 12193.
- Værktøjer
- Til top




