DGI-Byen
Som en væsentlig del af kultur- og idrætscenteret DGI-byen blev der planlagt en svømmefacilitet. Den skulle imidlertid ikke indrettes med forbillede fra de svømmehaller, der hidtil var bygget. Den funktionalistiske svømmehal, som er indrettet til konkurrencesvømningens frem-og-tilbage, var ikke det eneste mulige bud på en svømmehal. Krisen siden 1970'erne i de kommunale "kakkelfabrikker" og succesen i de kommercielle badelande viste dette med al ønskelig tydelighed. Menneskers interesser i vand giver sig mange forskellige udtryk: idræt, sundhed, fornøjelse, rekreation, oplevelse, hygge, leg. Interessen ændrer sig med alderen, men legen spiller en gennemgående rolle.
Vandkulturhuset blev derfor indrettet med et ellipseformet svømmebassin, et springbassin afsondret fra svømmebassinet med "klipper", adskilt herfra familie- og varmtvandsbassiner, dampbad, finsk sauna, en kurafdeling med massage og en café. Den største kulturpolitiske nyskabelse ligger i det ellipseformede svømmebassin. Det sætter konkurrencesvømningens tradiationelle frem-og-tilbage-svømning op mod en rund-svømning, uden dog at udelukke konkurrencemæssige aktiviteter. Svømmekappestrid og sindig motionssvømning, boldspil, svømmeundervisning og vandearobic har i superellipsen en på samme tid passende og usædvanlig ramme.
DGI-byens Vandkulturhus har medført, at Nuuk Kommune er i færd med at opføre svømmefaciliteter, der bryder med 25/50 m bassinet.
Arkitekt
Ingeniører
Opført
2006
Region
Københavns Kommune
Anlægssum
Kr. 93 mio.
Tilskud fra Lokale- og Anlægsfonden
Kr. 31 mio.
- Download
- Rapport om DGI-byen
- Værktøjer
- Til top












