Næraktivitetsanlæg ved Skåde Skole
I 2008 tog Lokale- og Anlægsfonden fat på at udvikle den
traditionelle multibane og aktivitetsplads under navnet
"næraktivitetsanlæg".
Det første næraktivitetsanlæg blev i 2010 opført ved Skåde Skole i
Aarhus.
Anlægget består af en asfalteret boldbane med en klatremur bygget
ind i den ene målkonstruktion, et parkouranlæg, et skaterområde, en
naturlegeplads, et klatretårn, en grusbane og en række andre lege-
og opholdselementer. Endelig er der opført en parabolisk formet
væg, der kan bringe et "twist" ind i tanken om at spille mur med en
fodbold eller tennisbold. Den rundede væg gør det sværere at
forudsige, hvor bolden ender henne og kan også bruges til det nye
spil paraball.
Den asfalterede boldbane, hvor tilskuerpladserne er integreret i
banderne, så ophold og aktivitet flyder sammen på en naturlig måde,
bliver oplyst om aftenen, hvor næraktivitetsanlægget er et yndet
opholdssted for Skådes børn og unge.
Næraktivitetsanlægget i Skåde ligger til grund for
videreudviklingen af konceptet om næraktivitetsanlæg kaldet
"Playspots", hvor fem næraktivitetsanlæg bliver opført i
Sønderjylland og på Fyn.
Læs bogen
om udviklingen af næraktivitetsanlægget i Skåde
Læs bogen
om udviklingen af de fem Playspots
Arkitekt
Peter Holst Arkitektur & Landskab og Bosch & Fjord
Opført
2010
Region
Midtjylland
Anlægssum
Kr. 7 mio.
Tilskud fra Lokale- og Anlægsfonden
Kr. 2,5 mio.
- Værktøjer
- Til top
















