Herning Fodboldeksperimentarium
Herning Fodboldeksperimentarium har ikke sit lige i verden. Det
tager udgangspunkt i tanken om, at fodboldkunst udvikles gennem
lyst og leg. Herning Fodboldeksperimentarium er bygget op om et
aktivitetsbånd med en række specialudviklede faciliteter, der gør
det muligt for både elitespillere og breddespillere at forbedre
boldbehandlingen til det mest sublime. Spillerne kan bruge
faciliteterne alene eller i grupper. Der er en stor og en lille
kunstgræsbane samt en interaktiv minibane.
Fodboldeksperimentarium er åbent for alle og gratis at bruge. Det
er oplagt at benytte området til en udflugt med børnene eller en
løbetur med vennerne, hvor det også er muligt at benytte flere
træningsinstallationer på de nye hævede volde mellem
fodboldbanerne, der ligger midt i et grønt byoområde.
Det er Boldklubben Herning Fremad og Lokale- og Anlægsfonden, der
sammen med Herning Kommune, FC Midtjylland, Center for Idræt og
Arkitektur og GHB Landskabsarkitekter, har udviklet boldanlægget,
der gør op med tanken om, at fodboldtræning er noget, der foregår i
en forblæst græsørken.
Arkitekt
GHB Landskabsarkitekter
Opført
2011
Region
Midtjjylland
Anlægssum
Kr. 14 mio.
Tilskud fra Lokale- og Anlægsfonden
Kr. 4 mio.
- Værktøjer
- Til top
























