Inspiration

Teater Mungo Park

Projektet omfatter ombygning på 450 m² og en udvidelse på 290 m² af en gammel villa og møbelforretning, der i en årrække har huset Dr. Dante scenen og Mungo Park Teater under særdeles primitive forhold.

Bygningen er tilføjet moderne publikums- og personalefaciliteter, herunder et nyt værksted, og den multifunktionelle teatersal er udvidet i både areal og loftshøjde.

Det eksisterende præg af sammenbyggede dele er bevaret og markerer opdelingen i de forskellige funktioner. Selve teatersalen skyder sig som et isbjerg op over de øvrige dele og åbner sig i en glasfacade mod syd.

Det industrielle formsprog og materialevalg med bølgeplader i aluminium på facaden og en ekspressiv tagform giver en karakter af maskine og udtrykker den pionerånd, som har præget teatret fra starten.

Info

Arkitekt

Arkitektfirmaet Design Group

Opført

2001

Region

Allerød Kommune

Anlægssum

Kr. 5 mio.

Tilskud fra Lokale- og Anlægsfonden

Kr. 1,875 mio.

Download
Evaluering af projektetLæs blandt andet om byggeriet har levet op til deres egne forventninger, og hvordan en typisk uge ser ud.
Værktøjer
Til top

Site developed by Klestrup partners