Inspiration

Medbygprojekt i Lund

Lokale- og Anlægsfonden udpegede i foråret 2006 KFUM-Spejderprojektet i Lund ved Horsens som et af tre medbygprojekter, der skulle vise, at det er muligt at opføre arkitekttegnede træhuse af bedre kvalitet end de billige træhytter som mange friluftsforeninger investerer i, fordi de ikke har råd til andet.

Spejderhuset på 289 m² har fået en enkel ensartet rammekonstruktion på et trædæk som husets grundstamme. Ved at vende rammerne forskelligt har huset fået en varieret facade og rumlige muligheder for både at skabe et stort fællesrum og mindre enheder.

Fleksibilitet er et afgørende element i alle moderne idræts-, kultur- og fritidsbyggerier, og det er heller ikke blevet overset i Lund, selv om der er tale om et mindre byggeri. Det store fællesrum kan opdeles i tre mindre rum til forskellige aktiviteter, mens de overdækkede udendørs arealer og trapper også fungerer godt som opholdsområder.


 

Info

Arkitekt

Pluskontoret

Opført

2009

Region

Midtjylland

Anlægssum

Kr. 1,8 mio.

Tilskud fra Lokale- og Anlægsfonden

Kr. 556.000

Værktøjer
Til top

Site developed by Klestrup partners