Fælleshytte for KFUM og DDS, Gentofte
KFUM og DDS i Gentofte har bygget et fælles spejderhus på 200 m². Der er tale om et godt spejderbyggeri på en grund, som vil give mulighed for aktivitet både indendørs og udendørs. Det er et smukt og rustikt byggeri på 200 m², som er indrettet meget funktionelt og handicapvenligt.
Trækonstruktion med vandret sortmalet træbeklædning på ydervægge, hvide trævinduer med termoruder, taget er sort tagpap med trekantslister. Tagets udformning giver plads til et lodret tagvindue i hele tagets længde og sikrer derved alle rum dagslystilgang.
Huset er indrettet meget funktionelt, således at det både kan bruges dagligt af de to grupper samtidigt eller ved hjælp af en foldevæg åbnes, således at grupperne enkeltvis kan afholde større arrangementer f.eks. med stort forældrefremmøde. Begge grupper har et aktivt ungdomsarbejde med 4 børneafdelinger, en ungdomsafdeling, seniorer og en lederklan.
Arkitekt
Mannik & Storm, arkitekter MAA
Opført
1999
Region
Gentofte Kommune
Anlægssum
Kr. 1,39 mio.
Tilskud fra Lokale- og Anlægsfonden
Kr. 0,5 mio.
- Værktøjer
- Til top



