Inspiration

Kunstnerhus i Skærbæk

Kunst, kultur og idræt er blevet bragt sammen i Skærbæk Fritidscenter i Tønder Kommune, der har opført et kunstnerhus, hvor arbejdende kunstværksteder er blevet en integreret del af idrætslivets omgivelser.

Kunstnerhuset er opført som en tilbygning til Skærbæk Fritidscenter. Tilbygningen er i to etager med en nordvendt glasfacade og udnytter terrænspringet i forhold til det oprindelige byggeri, så stueetagen i centeret er ført videre ud i den øverste etage i Kunstnerhuset. Der er fundet en række fleksible løsninger i hele bygningen, der gør det let at tilpasse og sammenføje både kunstens og idrættens rumlige behov.

Den øverste etage indeholder et rum, der både kan bruges til skabende kunsthåndværk og udstillinger. Ved siden af dette rum er der en sal, der bruges til gymnastik, dans og yoga. En foldevæg mellem de to rum kan hurtigt skydes til side, og dermed kan et større areal inddrages til kunstnernes formål, når der er brug for det. I den nederste etage er der fire kunstværksteder, en træningssal og et fitnesscenter.


 

Info

Arkitekt

Rudolf Lolk A/S

Opført

2008

Region

Syddanmark

Anlægssum

Kr. 17,4 mio.

Tilskud fra Lokale- og Anlægsfonden

Kr. 2,5 mio.

Værktøjer
Til top

Site developed by Klestrup partners