Kulturhus i Svendborg
Borgerforeningen er et traditionsrigt kulturhus i Svendborg. Kendt for den art noveau og jugendstil-inspirerede Guldsal fra 1884 og i dag et fuldstændigt moderniseret kulturhus med sale til musik, teater og foredrag. Borgerforeningen henvender sig til både professionelle koncerter og til amatører, der dyrker kulturen aktivt i deres fritid.
Kulturhuset fik en tilbygning med facade i rustrød tombak med grønne vinduesglas foran det eksisterende hus. Borgerforeningen fremstå dermed som et kulturhus anno 2010 og ikke 1884. Foran tilbygningen har Svendborg Kommune anlagt en ny forplads, der pryder området, som deles af bl.a. Borgerforeningen, Svendborg Teater og byens rådhus.
Når man træder ind i Borgerforeningens nye parketgulve, kommer man direkte ind i Kulturcaféen og ind i den nye foyer til et lyst og åbent kulturhus med kunst på de hvide vægge og en gennemgående ellipseformet udskæring mellem etagerne, der grå fra taget og ned til stuen. Udskæringen sender lys ned gennem etagerne og medvirker til at skabe den behagelige og afslappede stemning, der præger kulturhuset. En stemning og et lysindfald, der suppleres af vinduespartier fra gulv til loft i både stuen og på første etage, som næsten ophæver fornemmelsen af at være inden døre. I foyerområderne er der plads til fx udstillinger, mindre borgermøder og foredrag.
Arkitekt
Praksis Arkitekter
Opført
2010
Region
Svendborg Kommune
Anlægssum
Kr. 39 mio.
Tilskud fra Lokale- og Anlægsfonden
Kr. 4 mio.
- Værktøjer
- Til top
















