Inspiration

Fremtidens forsamlingshus i Hadsten

Byggeriet på 2.500 m² er et resultat af en konkurrence udskrevet af Lokale- og Anlægsfonden i 1999 om Fremtidens idræts- og kulturbyggeri.Konkurrencen bestod af i alt tre konkurrencer med forskellige programmer og lokaliteter - Hadsten, Frederiksberg og Næstved.

Følgende er uddrag af anmeldelse i Arkitektur dk nr. 4/2002, forfattet af Finn Selmer. "For Hadstens vedkommende var temaet "fremtidens forsamlingshus", og resultatet er blevet et multifunktionelt anlæg, der rummer bibliotek, flermålssal, aktivitetsrum samt café.

Inspirationen fra Rem Koolhaas' Kunsthalle i Rotterdam er ikke til at komme uden om; men arkitektur udvikles som bekendt ved, at arkitekterne står på skuldrene af hinanden, så der er intet i vejen med forbilleder, når blot de tolkes og udvikles i forhold til den givne situation. Det er faktisk tilfældet med "Sløjfen", som det nye idræts- og kulturhus er blevet døbt. Husets forskellige funktioner er placeret omkring et centralrum og refererer dermed til en traditionel og meget anvendt type, som dog her får afgørende nytolkning i kraft af en trappe/rampeanlæg, der binder etagerne sammen og desuden fungerer som tilskuer- og opholdsareal. Denne trappe- og tilskuerkonstruktion tilfører centralrummet en dynamik, som typen normalt ikke besidder, og fungerer samtidigt som formidler af samspillet mellem husets forskellige rum. Flermålssalen, der ud over idræt bl.a. anvendes til koncerter og forskellige former for optræden, kan adskilles fra centralrummet med store foldeporte, så hvis portene er lukkede, har man et traditionelt, kasseformet rum, og hvis de er åbne, har man en scene med mulighed for tilskuerpladser på gulv og på den centrale trappe- og tilskuerkonstruktion. Samtidigt fungerer netop denne konstruktion som en skærm, der definerer caféen i forhold til resten af huset, uden at der er tale om en fuldstændig adskillelse.

Pladsen under konstruktionen er udformet som tumleplads for de mindste, som dermed får deres eget sted med god kontakt til caféen. Det er alt i alt godt skruet sammen. I denne tolkning af, hvordan et moderne forsamlingshus organiseres, ligger husets styrke og originalitet." Se i øvrigt anmeldelse i ark.byg nr. 8.2002.

Info

Arkitekter

Sophus Søbye M.A.A. og Klaus Toustrup M.A.A.

Opført

2001

Region

Favrskov Kommune

Anlægssum

Kr. 29 mio.

Tilskud fra Lokale- og Anlægsfonden

Kr. 15 mio.

Download
Evaluering af projektetMan kan blandt andet få indblik i, om hvorvidt det er lykkedes, at få Hadsten borgerne til at at benytte byggeriet.
Værktøjer
Til top

Site developed by Klestrup partners