Inspiration

Fremtidens forsamlingshus - Kedelhal Frederiksberg

Fremtidens Forsamlingshus på Frederiksberg er resultatet af en åben arkitektkonkurrence udskrevet af Lokale- og Anlægsfonden i 1999. Konkurrencens formål var at inspirere til nye idéer og overvejelser om både indhold og udtryk for fremtidens idræts- og kulturbyggeri. Konkurrencen var udformet som tre parallelle konkurrencer vedrørende et nybyggeri af "Fremtidens Forsamlingshus" i Hadsten, en nyindretning af kedelhallen til et idræts- og kulturhus på Frederiksberg samt en nyindretning og tilbygning til et ridehus i Næstved.

Forslaget tildeltes 1. præmie, fordi det på en enkel og fornem måde lykkedes ved få indgreb og nye elementer at integrere idræt og kultur i den eksisterende kedelhal i alt 2.554 m².

Kedelhallen er oprindelig tegnet af arkitekt Heinrich Wenck. Forsamlingshusets aktiviteter kommer dels til at foregå i en større og en mindre sal, dels i en "kasse", der bygges ind i den store sal og skaber ankomstareal og administrationslokaler. Den eksisterende kedelhal tilbygges et glashus, der spiller en afgørende rolle som hovedadgang til hallerne.

Info

Arkitekt

Søren Nielsen MAA

Opført

2001

Region

Frederiksberg Kommune

Anlægssum

Kr. 22 mio.

Tilskud fra Lokale- og Anlægsfonden

Kr. 11 mio.

Værktøjer
Til top

Site developed by Klestrup partners