Inspiration

Børnekulturhus i Kolding

Ombygningen af Sct. Nicolai Skole fra 1800-tallet har givet Kolding en række kulturelle tilbud. Den 6.000 m² store bygning rummer i dag kunsthåndværkets hus, litteraturens hus, musikkens hus, filmens hus - og så et børnekulturhus, som Lokale- og Anlægsfonden har støttet og udviklet i samarbejde med Kolding Kommune og Dorte Mandrup Arkitekter.

Idéen kommer fra Lokale- og Anlægsfondens projekt "Arkitektur i børnehøjde", hvor børn ikke bare er små voksne i de voksnes arkitektur, men som giver dem en indgang til en mere kompleks verden med læring, kultur og natur.

I det 1.000 m² store børnekulturhuset Nicolai er der etableret forskellige rum med forskellige sanseoplevelser, muligheder for fordybelse, fysiske udfordringer, værksteder og børnekultur. På den øverste etage i byggeriet kan børnene lægge sig på et loft af glas og se ned på aktiviteterne.

Børn og deres forældre eller daginstitutioner og skoler kan bruge huset på egen hånd eller de kan følge nogle af de aktiviteter, husets personale sætter i gang.

Info

Arkitekt

Dorte Mandrup Arkitekter

Opført

2007

Region

Syddanmark

Anlægssum

Kr. 12,5 mio.

Tilskud fra Lokale- og Anlægsfonden

Kr. 4,3mio.

Værktøjer
Til top

Site developed by Klestrup partners