Fremtidens foreningshus, Holbæk
Foreningshuset i Holbæk er resultat af BBP-arkitekter tegnestues konkurrenceforslag til Fremtidens Foreningshus udskrevet af Lokale- og Anlægsfonden i 2000.
Grunden er beliggende syd for Bispehøjen nær Bjergmarkshallen mod øst og med indkørsel og parkering mod vest.
Stedet er karakteriseret af et lægivende plantehegn mod Bispehøjen, en lille cirkulær sø samt en gruppe af løvtræer i den sydlige del af arealet. Bygningen har således fundet sin naturlige placering på grundens nordlige del med den lægivende beplantning som "ryg".
Husets idé består i et fleksibelt byggesystem, der med enkle elementer kan sammenstykkes alt efter den aktuelle forenings behov. Bygningen har et overdækket areal på 472 m² og et indre klimatiseret volumen på 308 m² til aktivitetsrum. De to murede kerner til henholdsvis køkken, teknik og toiletkerne udgør i alt 58 m².
Huset er udført helt i træ. Udvendig beklædning og espalier er Douglas gran overfladebehandlet med lys trætjære. Inde er såvel loft som vægge og gulv udført i brandimprægneret fyrretræ, som er lud- og sæbebehandlet.
Arkitekt
BBP-arkitekter A/S
Opført
2004
Region
Holbæk Kommune
Anlægssum
Kr. 5,12 mio.
Tilskud fra Lokale- og Anlægsfonden
Kr. 2,56 mio.
- Download
- Evaluering af projektetLæs blandt andet om det er lykkedes, at opnå det forventede antal brugere.
- Værktøjer
- Til top



